Tilgængelighed på Rørvig Bibliotek

Beskrivelse af kørestolstilgængeligheden på Rørvig Bibliotek

Rørvig Bibliotek er et selvbetjent bibliotek og har åbent 06-24.
I det selvbetjente bibliotek er der ikke personale til stede. Du lukker dig selv ind, og som låner skal du klare dig selv.

Parkering
Parkeringspladser findes på p-pladsen til højre for biblioteket. Vær opmærksom på at opkørslen fra p-pladsen til fortovet er stejl.

Adgang til Biblioteket
Der er adgang til biblioteket via en rampe, som fører op til indgangen. Du får adgang til det selvbetjente bibliotek ved at registrere dit sundhedskort/lånerkort ved kortlæseren til højre for døren og herefter indtaste din pinkode. Hermed bliver døren åbnet for dig. Vær opmærksom på at rampen er smal (129 cm) og der er ingen gelænder (under opførsel i marts 2024).

Handicaptoilet
Der er ikke adgang til handicaptoilet.

Bibliotekets indretning
Niveaufri adgang i hele biblioteket.
Udlåns og afleveringsautomaten, højde 85 cm.
Biblioteket er et et-rums bibliotek.