Hente reserveret materiale

Når du skal hente et materiale, du har bestilt, får du en SMS eller e-mail med et afhentningsnummer. Det skal du bruge, når du henter materialet.

Sådan afhenter du reserveret materiale

Ved siden af udlånsautomaterne på biblioteket står de reserverede materialer og venter på at blive hentet. Vi kalder det vores afhentningshylder.
Når du får besked om, at noget du har bestilt, nu er klar til dig på et af vores biblioteker, så står der i beskeden, hvilken afdeling du kan hente det i og hvilket nummer det har på afhentningshylden.
Materialerne står til dig på afhentningshylden i 10 dage. Hvis du ikke kan nå at hente dem inden for fristen, så kontakt os. Det samme gælder, hvis du gerne vil hente dem i en anden afdeling.

Du kan ikke låne materialer, der står på afhentningshylderne, hvis ikke det er dig, der har bestilt dem.