Tilgængelighed på Hørve Bibliotek

Beskrivelse af kørestolstilgængeligheden på Hørve Bibliotek

Hørve Bibliotek er selvbetjent bibliotek, der er en del af Vallekilde-Hørve Kultur-& Idrætscenter.
I det selvbetjente bibliotek er der ikke personale til stede. Du lukker dig selv ind, og som låner skal du klare dig selv. Åbningstiden er 06-24.

Parkering
Afmærket p-plads til handicapparkering findes på parkeringspladsen til venstre for indgangen til biblioteket/hallen.

Adgang til Biblioteket/hallen
Der er to niveaufri adgange ind til biblioteket. Den ene indgang går fra parkeringspladsen op ad en rampe. Den anden indgang er placeret til venstre fra hovedindgangen til VHKI og kan benyttes når hallen har åbent. Du kommer ind på biblioteket ved at registrere dit sundhedskort/ lånerkort ved kortlæseren til højre for indgangen og herefter indtaste din pinkode. Hermed bliver døren åbnet for dig. Ved udgang skal du trykke på en knap for at åbne døren.

Handicaptoilet
Der er handicaptoilet i hallen, med manual døråbning (90 cm). Der er armstøtter på højre og venstre side. Toilettet er i den anden ende af hallen. Skilte vil blive sat op (april 2024).

Bibliotekets indretning
Niveaufri adgang i hele biblioteket.
Udlåns- og afleveringsautomaten er monteret på et hæve-sænkebord.
Biblioteket er et et-rums bibliotek.