Foredrag "Fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet" med Kirstine Dahl
-
-
- 19:00 - 21:00
-
- Pakhuset
-
Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sj.
Danmark
- Bibliotek
- Pakhuset Nykøbing Sjælland
Hvordan ser livet ud, når man giver slip på alt det velkendte og sejler ud mod en drøm, der har fulgt én siden barndommen? I dette rejseforedrag inviterer Kirstine Dahl indenfor i den beslutning, der ændrede alt for hende og hendes mand, Kaare. Kirstine deler generøst ud af den viden og de indsigter, som et langt togt over oceanerne kan give.
To år var afsat til rejsen
Kirstine og Kaare løb stærkt i livet, da de i en moden alder tog deres livs beslutning og bremsede op midt i det hele. Efter halvandet års forberedelser stævnede de ud fra Skudehavnen den 17. juli 2022 og sagde farvel til deres tre voksne sønner, arbejde, hus, møbler og bil. To år var afsat til rejsen, som førte dem gennem storme, stilhed, storhed og usikkerhed.
Publikum får indblik i, hvad det krævede at omsætte en drøm til virkelighed, forskellene mellem at sejle i danske farvande og på åbent ocean samt historier om livet ombord. Kirstine fortæller også om mødet med post-naturfolkets liv på atollen Woleai i den mikronesiske stat Yap, rejsens økonomi og den mentale omstilling før, under og efter – samt hvordan det var at vende hjem.
Foredraget bygger på bogen Mod til at turde – fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet, som Kirstine Dahl udgav 1. august 2025. Der gives rabat på bogen ved køb i forbindelse med foredrag.
Om foredragsholderen
Kirstine Dahl har i mange år arbejdet med udvikling af undervisning som konsulent, kursusleder og underviser på Københavns Universitet. Hun er foredragsholder, forfatter, sejler og cand.mag.pæd.
Funfact: Båden blev købt her i Nykøbing havn. Så rejsen både startede og sluttede her, hvor båden blev solgt igen.
Foredraget varer 2 timer inklusiv pause. Dørene åbner kl. 18.15.