Foredrag "Berlin brænder og russerne kommer" med Tom Buk-Swienty
-
-
- 19:00 - 21:00
-
- Aksen
-
Centervejen 91
4500 Nykøbing Sj
Danmark
- Bibliotek
- Aksen - Asnæs
Tom Buk-Swienty dykker i sine bøger Berlin brænder og den kommende efterfølger Russerne kommer ned i en dramatisk og øjenvidnebaseret fortælling om Berlin under 2. verdenskrig. Bøgerne er en dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig, der er baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.
En by i ruiner
Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet.
Byen lå i ruiner efter årelange bombardementer. Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig – Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten – udstationeret i Berlin i krigens sidste år. Deres øjenvidneskildringer hører til de mest detaljerede beretninger fra krigsårene i Berlin.
Materialet bag bøgerne omfatter blandt andet Stemanns upublicerede erindringer, Hvidtfeldts private arkiv og breve fra den unge diplomat Frederik Holck Colding. På dette grundlag har Tom Buk-Swienty rekonstrueret en intens og nærværende fortælling om krigens sidste måneder i den tyske hovedstad.
Foredraget tager udgangspunkt i bøgerne og materialet bag dem, hvor Buk-Swienty fortæller om de historiske begivenheder, øjenvidneskildringerne samt sine flere års dybdegående research i emnet.