Vi flytter bøger og reoler på Asnæs Bibliotek
Vi er i gang med at flytte bøger og reoler på Asnæs Bibliotek som en del af den kommende ombygning - vi roder og takker for forståelsen.
Af Ida
Der er midlertidigt lukket for reservation af materialer fra Asnæs Bibliotek. Bøgerne kommer til at stå og ligge mange forskellige steder, og de vil derfor være svære at finde i den næste halvanden uges tid.
Har du allerede reserveret materiale til afhentning i Asnæs, kan du stadig hente det som normalt. Biblioteket holder fortsat åbent, og du er meget velkommen til at kigge forbi – men der kan være lidt ekstra rod, mens arbejdet står på.
Vi forventer at åbne for reservationer af materialer fra Asnæs igen i slutningen af næste uge. Kan du ikke vente, kan materialer, der er udgivet for mere end et halvt år siden, bestilles via bibliotek.dk.
Tak for din forståelse og tålmodighed.