Info

Flytning af skønlitteraturen

Vi er kommet godt videre med flytningen af skønlitteraturen for voksne, og man kan allerede nu få en god fornemmelse af, hvordan det kommer til at se ud fremover.

Af Ida

Asnæs Bibliotek

Hvis du leder efter en #BookTok-bog, en ungdomsbog eller en voksenroman af en forfatter, hvis efternavn begynder med A-G, kan du nu finde den på sin rette plads på reolerne.

Er du derimod på jagt efter en bog fra den sidste del af alfabetet, må du væbne dig med lidt mere tålmodighed. Bøgerne ligger på borde rundt omkring i biblioteket, og du er meget velkommen til at tage fra dem – men det kan være lidt sværere at finde rundt i, mens vi er i gang.

Vi opdaterer løbende siden med ny information i takt med, at ombygningen skrider frem. Du kan også følge med på vores sociale mediekanaler, hvor vi deler glimt fra forberedelserne, status på ombygningen og praktiske opdateringer undervejs.