Borgerservice

Ny dokumentboks

Borgerservice på Nykøbing Bibliotek har fået en ny dokumentboks, som gør det hurtigt og enkelt at hente pas og andre dokumenter.

Af Ida

Ny dokumentboks gør det nemmere at hente pas og dokumenter i Borgerservice i Nykøbing Sjælland.

Når dit pas eller dokument er klar til afhentning, modtager du en SMS med en personlig kode samt information om, hvor og hvordan du henter det.

Du skal blot møde op i Borgerservice i åbningstiden. Der er ikke behov for at bestille tid på forhånd.

Husk at medbringe:

  • Koden til dokumentboksen, som du modtager via SMS
  • Dit gamle pas, hvis du stadig har det
  • MitID

Den nye dokumentboks er med til at gøre afhentningen både nemmere og mere fleksibel for borgere, der skal hente pas eller andre dokumenter.