Ny belægning foran Asnæs Bibliotek
Odsherred Kommune forskønner passagen mellem Asnæs Bibliotek og Asnæs Centrets indgang syd som del af områdefornyelsen i Asnæs.
Af Ida
Der lægges ny belægning på tre afgrænsede områder langs passagen - udført i genbrugstegl og sten fra de eksisterende belægninger.
Det samme mønster går igen ved stationsområdet og Enghaven og skal skabe en rød tråd gennem byen.
Center Syd er den sidste indsats i en række af byfornyelsesprojekter i Asnæs. Indsatsen opgraderer belægningen og udvider siddemulighederne i området.
Poesi i belægningen
Som noget ganske særligt er der indtænkt et poetisk element i byrummet med tekster skrevet af elever fra Asnæs Skole. I foråret 2025 fik de to 5. klasser besøg af skønlitterær forfatter Lærke Malmbak fra Forfatterskolen for Unge, som bad eleverne om at dykke ned i deres egen opvækst ved hjælp af en såkaldt “mindemotor”.
Et udvalg af elevernes sætninger bliver indgraveret i belægningerne.
Anlægsperiode
Den 4. maj til 12. juni 2026
Kontakt: plan@odsherred.dk
Tak for jeres forståelse i perioden.