- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Adgang: 50 DKK
- Bibliotek
- Pakhuset Nykøbing Sjælland
- Adresse
-
Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark
Til dette foredrag deler Rachel Röst, stifter af Læs for Livet, sine indsigter, personlige fortællinger og forskningsbaseret viden om litteraturens helende kraft. Med udgangspunkt i sin egen livshistorie – fra en opvækst præget af omsorgssvigt til anbringelse, tidligt moderskab og vejen til den voksne, hun er i dag – fortæller hun, hvordan bøger har været en kilde til både forståelse og forandring.
Aftenen giver også et indblik i forskningens verden
Hvad siger videnskaben egentlig om litteraturens betydning for psyken og sjælen? Og hvordan anvendes biblioterapi – litteratur på recept – særligt i England som en metode til at fremme mental sundhed?
Rachel Röst vil desuden fortælle om det internationale initiativ Changing Lives Through Literature, der giver dømte mulighed for at gennemgå et litteraturforløb i stedet for en fængselsstraf – en indsats, der i flere lande har vist sig at hjælpe tidligere indsatte med at bryde med kriminaliteten. Lignende programmer findes verden over, hvor litteraturen bruges som et redskab til forandring, blandt andet når veteraner bearbejder PTSD gennem læsning og tegneseriefortællinger.
Læs for Livet
Organisationen donerer bøger til institutioner og oplever, at litteraturen ikke blot styrker de unges muligheder for uddannelse, men også bidrager til deres psykiske og emotionelle heling.
Denne aften deler Rachel Röst også, hvordan arbejdet med at skrive sine to romaner har hjulpet hende med at bearbejde både sin opvækst i mormonismen og tabet af sin mor.
Dørene åbner kl. 18.15.