Litteratur som medicin ved Rachel Röst

Portræt af Rachel Röst
Foto: Sara Skytte
Forfatter Rachel Röst fortæller om litteraturens helende kraft, og Rachel deler din rejse fra at være et omsorgssvigtet barn til en voksen, der har fundet trøst i bøger.
Date
07 maj 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Adgang: 50 DKK
Adresse

Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark

Det vil være en gribende, oplysende og spændende aften, hvor Rachel Röst blandt andet fortæller om:

• sin egen læserejse fra et omsorgssvigtet barn, til en anbragt ung, til en ung mor og den voksne, hun er i dag, hvor hendes skrammer bl.a. finder heling i bøgernes verden.

• Forskning: Hvad ved videnskaben, at litteratur kan gøre for psyken og sjælen?

• Om biblioterapi: At få litteratur på recept, som er særligt udbredt i England.

• ”Changing lives through literature”, som er et program i USA, England, Canada og flere lande, hvor dømte kan gennemgå et litteraturforløb i stedet for en fængselsstraf, hvilket har vist sig at hjælpe meget på de dømtes muligheder for at komme ud af kriminaliteten.

• Andre programmer i verden, hvor litteraturen bruges til at skabe en positiv og helende forandring for mennesker. Som når veteraner læser og skaber tegneserier for at komme ud af PTSD.

• Læs for Livet: Organisationen, som Rachel Röst har stiftet, der giver bøger til institutioner for børn og unge, der har det svært, oplever, at bøgerne gør en virkelig forskel for målgruppen. Ikke bare for, at de lettere får en uddannelse, men også som en heling af deres psykiske og emotionelle sår.

• Hvordan det har hjulpet Rachel at skrive sine to romaner, og hun gennem skriften har helet blandt andet sit brud med mormonismen og sin mors død.