Portræt af Allan Olsen

Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
325 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Musik

Allan Olsen

25.03.22
Kom til koncert med Allan Olsen i Pakhuset.

Allan Olsens karriere har ført den folkekære musiker hele vejen fra de små værtshuse for mere end 40 år siden, via spillestederne og festivalerne til sidste efterårs stort anlagte og udsolgte jubilæums-turné i landets største koncerthuse. Og som altid: Alene med diverse strengeinstrumenter, sangene og de dertil hørende anekdoter og rablerier. For Allan Olsen er der ikke den store forskel på at optræde i et ydmygt forsamlingshus eller i Det Kongelige Teater. Det er samspillet med publikum, der skaber magien.


Hundredvis af sange, 20 pladeudgivelser, 2 bogudgivelser, 4 Grammies, Music-Awards og mange andre udmærkelser, samt tusinder af koncerter senere. Alligevel er det på scenen foran og sammen med sit store trofaste publikum, at Allan Olsen for alvor glimrer og fortsat udvikler sin sublime sangskrivning og optræden.


Kom og vær med - en aften i selskab med Olsen er ikke så tosset endda.

 

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.