portræt af Kjeld Hansen

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Foredrag

Foredrag: Insekternes forsvinden

02.05.24
Vi lever i det hårdest dyrkede land i Europa og i det land, som levner mindst plads til naturen – så hvordan forhindrer vi insekternes undergang?

Foredrag ved Kjeld Hansen, journalist og forfatter.

Verden over er insekterne i voldsom tilbagegang, og hvis de seksbenede fortryllende og arbejdsomme skabninger overhovedet skal overleve og trives, er der brug for en verdensomspændende opvågnen og debat om, hvordan vi får mere natur og en giftfri fremtid. Jo før jo bedre! Og det gælder ikke mindst i vores land.

Tabet af naturlige levesteder i Danmark er sket gennem de seneste 250 år, men nedturen for insekterne har især taget fart siden 1960’erne og den rammer os og fuglene og fiskene hårdt. Hør eksempler på de store forandringer af det danske landskab som beskrevet i Kjeld Hansens seneste bog ’Det Tabte Land’.

Bogen er baseret på en omfattende research og afdækker kampen om den danske natur og dens dramatiske forarmelse gennem de seneste 250 år. I den periode har landskabet ændret sig mere end i de 10.000 år der gik forud, og det er blandt de vigtigste årsager til insekternes voldsomme nedtur både i Danmark og globalt.”

Arrangementet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening Odsherred og Odsherred Bibliotek.
Arrangementer er gratis, men du bedes downloade en billet på forhånd. 

Materialer