Om dette arrangement

Tid
13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Udstilling

Fernisering: Kunstdage i Odsherred

27.04.24
Vær med til fernisering, når PAKHUSgalleriet åbner ny udstilling og byder på et glas vin og snacks. Ferniseringen indledes kl. 13.00.

Oplev det bedste fra kunstnerne i årets Kunstdage. Kunstdage i Odsherred er en fast tradition i pinsen hvert år. Her åbner Odsherreds kunstnere deres døre og værksteder, og viser hvad de har at byde på. 

I år markerer PAKHUSgalleriet denne fine tradition ved at præsentere et værk fra hver af de deltagende kunstnere. Bredden er stor, her vises både kunst af international klasse og godt lokalt håndværk, og udstillingen fungerer samtidig som en god introduktion til, hvem du ønsker at besøge i løbet af både Kunstdagene og resten af sæsonen i Odsherred. Ferniseringen indledes med en åbningstale ved Anne Vincents Johansen.

Den internationalt anerkendte jazzguitarist, Jacob Fischer, sætter en musikalsk ramme omkring ferniseringen af Kunstdage i Odsherred. Jacob Fischer er kendt for sin evne til at fange publikum med sine følsomme fortolkninger. Han spiller en solokoncert, der vil berige atmosfæren til ferniseringen. 

Kom og vær en del af denne særlige dag, hvor kunst og musik mødes. Arrangementet er åbent for alle med gratis entré, og vi ser frem til at byde alle kunstnere, kunstentusiaster og musikelskere velkommen.

Du kan i øvrigt følge med i Kunstdage i Odsherred i appen 'Kunstdage i Odsherred', der findes både i App Store og på Google Play.
Se mere på Visitodsherred.dk