Om dette arrangement

Tid
17:30
Pris
0 Kr
Bestil billet(ter)
Livestream

DOX:DIREKTE - The Man Who Played With Fire

28.03.19
Film om Millenium-forfatteren Stieg Larssons andet liv som journalist i kampen mod højreekstremismen i Europa. En medrivende storfilm i noir-traditionen.

Den storsælgende (og storrygende) forfatter Stieg Larsson levede et parallelt liv ved siden af sit arbejde med Millenium-romanerne. Som journalist og detektiv kortlagde han godt og grundigt højreekstremismens fremmarch i Sverige og resten af Europa på et tidspunkt, hvor alle troede at den hørte fortiden til - og tog fejl. I en montage af arkivklip, interviews og cinematiske rekonstruktioner fra et tusmørkt Stockholm får vi historien Larssons skyggeliv, genskabt som en skandinavisk film noir. En pokkers god historie, fantastisk fortalt. Men med en politisk resonans, som desværre er mere aktuel end nogensinde før.

Efter filmen transmitteres taler af: Lars Werge (Formand for Dansk Journalistforbund), John Hansen (Graverchef på Politiken og formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik), Daniel Poohl (Chefredaktør på Expo) , Tina Askanius (Forsker i højreekstremistiske og nynazistiske fællesskaber i norden).

Sprog: Svensk, engelske/muligvis danske undertekster

Om DOX:DIREKTE

Med DOX:DIREKTE giver dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX biblioteker landet over mulighed for at streame dokumentarfilm med afsæt i den litterære verden og filmene. 
Læs mere om festivalen her