Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
0 Kr
Bestil billet(ter)
Livestream

DOX:DIREKTE - Ferrante Fever - Elena Ferrante

20.03.19
Ingen ved, hvem der gemmer sig bag navnet Elena Ferrante - filmen "Ferrante Fever" ser nærmere på fænomenet Elena Ferrante.

Selvom det er er omgærdet af stor mystik, hvem der gemmer sig bag navnet Elena Ferrante, har den storsælgende, italienske forfatter med sine cinematiske romaner om to veninders liv og opvækst i Napoli vundet både publikums og kritikeres hjerter overalt.

Filmen "Ferrante Fever" ser nærmere på fænomenet Ferrante, på mysteriet bag navnet, og på hvordan hendes ord har givet genlyd hos millioner af læsere og placeret hende på Time Magazines Top 100 over de mest indflydelsesrige mennesker i verden. Ferrantes bøger er flere gange filmatiseret – senest som serie – og klip fra filmene sætter stemningen sammen med smukke scener fra det Napoli, hvis historie(r) hendes bøger udforsker og kortlægger. Med indsigtsfulde interviews med litterater som Jonathan Franzen, Roberto Saviano og Ferrantes faste oversætter Ann Goldstein er det umuligt ikke at blive grebet af Ferrante-feberen – hvis man altså ikke allerede er det.

Sprog: Engelsk/italiensk, engelske undertekster

Om DOX:DIREKTE

Med DOX:DIREKTE giver dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX biblioteker landet over mulighed for at streame dokumentarfilm med afsæt i den litterære verden og filmene. 
Læs mere om festivalen her