Christian Bjørnskov
Christian Bjørnskov

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag

Christian Bjørnskov

17.02.20
Et foredrag om lykke ved professor og forsker Christian Bjørnskov

Internationale undersøgelser har gang på gang siden starten af 1970’erne fundet, at danskerne er verdens lykkeligste befolkning. Men hvor kommer denne lykke fra, og hvad er det egentlig for en lykke, vi taler om? Foredraget tager udgangspunkt i de senere års store internationalt sammenlignende studier, der kan give nogle nye svar på ældgamle spørgsmål. Er det for eksempel velfærdsstaten, der gør os lykkelige? Har det dårlige danske vejr en betydning? Kan vi takke en særlig dansk ’kultur’ for lykken? Og kan vi gøre noget selv for at blive mere lykkelige? Svarene er ofte overraskende og lægger op til ny diskussion.

Christian Bjørnskov er professor og lykkeforsker ved Aarhus Universitet. Han har blandt andet skrevet "Lykke" - en del af serien "Tænkepauser – viden til hverdagen".

Læs, lyt og se mere

Lykken er ...
I februar måned stiller vi skarpt på lykken og spørger, hvad lykken er? Den er stor og bred og svær at sætte på formel. Det kan være det der korte øjeblik af lykke, den sanselige lykke, når du hører, smager eller ser noget særligt dejligt. Eller den brede lykke, den lykke du oplever, fordi du er tilfreds i dit liv, fordi du har gode venner, familie og et godt arbejde.

Vi inviterer forfattere, musikere, professorer og livskunstnere til at gøre os klogere på lykken. Vi vil diskutere og holde et spejl op, der kan vække til eftertanke og refleksion. Vi ”ryster posen”, skaber nye tanker om det gode liv og får forhåbentligt lykken lidt tættere på os alle sammen.