Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
65 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Folkekøkken

AFLYST - Folkekøkken og Lokal musik med Junah Arch i Pakhuset

26.11.20
Kom og spis i Folkekøkkenet

Efter spisning er der lokal musik med Junah Arch - Anna Karina’s stemningsfulde musik

Musikalsk strejftog i havets lethed og dybde

 

Det bliver en aften i selskab med fem suveræne musikere, der tager publikum med på et stemningsfuldt strejftog i det store følelseshav.

 

Junah Arch spiller Anna Karina’s musik, og såvel hendes kompositioner som sangtekster er inspireret af mødet mellem mennesker og det, der sker inde os, når vi oplever mod- og medgang.

 

»Teksterne handler om kærlighed, smerte, glæde, håb, skuffelser og drømme, som lever videre på trods - og om at være tro mod sig selv,« fortæller hun.

 

Samtidig er sangene inspireret af havets bevægelighed, lethed og dybde:

 

»I alle mine sommerferier som barn opholdt jeg mig på havet. Bølgerne, vinden, solen, lydene og duftene, tilsat reflektionens melankoli, har sat sit præg på mine sange, og det er tæt på en forelskelses-rus, når en ny sang trænger sig på og sangen skal finde sin form og udtryk. Det er for mig en meditativ proces. Samtidig er det en ubeskrivelig glæde, når éns musik rører andre mennesker og de oplever at kunne genkende sig selv i sangene«

 

Junah Arch bruger bl.a. virkemidler fra den klassiske musik i deres musikalske story-telling, der har en nordisk tone og sfærisk stemning.

 

Jørgen Høy, bas - Ulla Hempel, backing vokal - Niels Bugge, synth - Anna Karina, vokal & piano - HC Mogensen, perc.

 

Aftenen slutter som sædvanlig med JAM, hvor du er velkommen til at synge eller spille med på scenen.

 

VIGTIGT: På grund af restriktioner i forbindelse med COVID-19 er der indtil videre pladsbegrænsninger på alle BOK’s arrangementer.

Derfor bedes man bestille en billet på odsbib.dk eller hos vores bibliotekarer og informationsmedarbejdere. Det gælder også for arrangementer med fri entré.

 

Tags