Vandrende Læsekreds kombinerer frisk luft, motion og læseoplevelser i hyggeligt samvær
Vandrende Læsekreds kombinerer frisk luft, motion og læseoplevelser i hyggeligt samvær

Om dette arrangement

Tid
9:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Diverse

Vandrende Læsekreds

05.05.20
Vandrende Læsekreds er din nye mulighed for at kombinere frisk luft, motion og læseoplevelser i hyggeligt samvær.

Om Vandrende Læsekreds

I samarbejde med bl.a. Nykøbing Sjælland Stavgangsklub inviterer vi til vandrende Læsekreds – din nye mulighed for at kombinere læsning af gode bøger med frisk luft, motion og hyggeligt samvær.

Vi mødes i Pakhuset til en lyn-booktalk, hvor dagens vært giver en hurtig introduktion til dagens bog og lægger op til diskussion. Diskussionen foregår ikke i Pakhuset, men på en planlagt vandretur på en times tid. Deltagerne bliver sendt afsted med en partner og en lille samtalemenu, der er fyldt med samtaleemner og vigtige temaer i dagens bog. Du kan gå med eller uden stave – og har du lyst til at prøve stavene af, har vi nogle, du kan låne. Når vandreturen er slut, mødes vi igen i Pakhuset til en kop kaffe, et stykke brød og en opfølgning på dagens bog. Teksten til næste gang udleveres.

Hold hjernen frisk

Vandrende Læsekreds er en del af projektet Hold Hjernen Frisk, der er finansieret af Nordea Fonden. Hold Hjernen Frisk har til formål at inspirere seniorer på vej på pension til at holde sig i gang med fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær.

Datoer, tid og sted

Vandrende Læsekreds mødes tirsdag d. 21. januar kl. 10 i Pakhuset til indledende møde.

Vandrende Læsekreds mødes til vandretur og bogdiskussion
Datoer: Tirsdage d. 11. februar, 3. marts, 24. marts, 14. april, 5. maj, 26. maj og 16. juni
Tid: Kl. 9-12
Mødested: Pakhuset

Tilmelding

Der er 16 pladser efter først til mølle-princippet. Tilmelding er nødvendig på mail til Silke Weitling på anbwe@odsherred.dk.