Foto: Tima Miroshnichenko
Udstilling

Læsehuleudstilling

Sted
PAKHUSgalleriet
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj
Oplev flotte læsehuler lavet af lokale børnehaver og skoler som en del af Odsherred Læser fra mandag den 3. til lørdag den 15. november i PAKHUSgalleriet.

Som en del af litteratur- og læsefestivalen Odsherred Læser har børn fra lokale børnehaver og skoler været med til at skabe fantasifulde læsehuler – hver med sit helt særlige tema og udtryk.

Velkendte børnebogsfigurer

Læsehulerne er inspireret af velkendte og elskede børnebogsfigurer som Børste, Hunden Ib, Frk. Ignora, Bibber og Ternet Ninja – og resultatet er farverige, sjove og kreative læsehuler, der inviterer til hygge og læseglæde.

Udstillingen med læsehulerne kan opleves i PAKHUSgalleriet, hvor man er velkommen til at slå sig ned og læse i hulernes hyggelige læseunivers. Her er plads til fordybelse, fantasi og læseoplevelser for både store og små.

Der er fri entré til udstillingen.

 

PAKHUSgalleriets åbningstider under denne udstilling
Man-tors 13-16
Fredag 13-15
Lørdag 10-13
Søndag lukket