Alberte Winding

Foto af Les Kaner
Alberte Winding indtager scenen med en akustisk koncert, der byder på både nærvær og musikalitet udover det sædvanlige.
Tid
20:00 - 22:00
Pris
Adgang: 250 DKK
Adresse

Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark

Oplev DMA Ærespris 2023-modtager Alberte Winding, når hun indtager scenen med en koncert, der byder på både nærvær og musikalitet i verdensklasse. Sammen med sin mand, guitaristen Andreas Fuglebæk, tager Alberte Winding publikum med på en rundtur i sit store repertoire, der strækker sig fra store hits som ’Lyse Nætter’, ’Tænder på et kys’, ’Min klub først’ og ’Kys din kæreste’ frem til sange fra seneste udgivelse ’Nye Stjerner’.

Albertes unikke udtryk som sanger og sangskriver har til alle tider været præget af nærvær og menneskelighed. Koncerten bindes sammen af fortællinger fra et langt liv i musikken, om børn, der flytter, søgen efter mening og kærlighed, der kommer tilbage.

"Det er mit indtryk, at vi i et rum med mange mennesker og musik, får løst en del knuder, og at det lykkes fordi begge dele gør os lette om hjertet." - Alberte Winding

Oplev en særlig koncertoplevelse, hvor Albertes stemme, sange og fortællinger taler direkte til hjertet.

Dørene åbner kl. 19 og der er gratis adgang for børn under 3 år.