
- Date
- Tid
- 20:00 - 22:00
- Pris
- Adgang: 250 DKK
- Bibliotek
- Pakhuset Nykøbing Sjælland
- Adresse
-
Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark
I 2022 indledte den færøske sanger og sangskriver Teitur et samarbejde med det danske indie-jazzband Girls in Airports om at skabe ny musik. Projektet blev uropført i VEGA, København, og har siden udviklet sig til et større musikalsk fællesskab – med et kommende album produceret af Bruce Lampcov.
Færøske folkesange
Kernen i musikken er færøske folkesange, også kaldet Skjaldur. Med afsæt i Teiturs barndom på Færøerne og ungdom i Danmark bygger materialet på gamle færøske rim og melodier, som han i samarbejde med Girls in Airports har omfortolket i radikalt nye retninger. Musikken trækker på genrer som jazz, elektronisk og indie.
Målet er at bevare og forny Skjaldur – en af hjørnestenene i færøsk kultur. Sammen har de skabt et udtryk, der kaster nyt lys over melodierne og historierne og gør Skjaldur mere tilgængelig for nye generationer.
Teitur
Med to Danish Music Awards, over 1.000 koncerter og otte studiealbums i bagagen har Teitur bevist sit talent for at fastholde lytteren i et intenst og forførende greb. De seneste år har han udforsket nye musikalske roller – både som klassisk komponist og elektronisk musiker – og har som sanger medvirket i en række nye projekter.
Girls in Airports
Girls in Airports udmærker sig ved en stor åbenhed over for genre, lyd og udtryk og fungerer på mange måder som en ambassadør for ny jazz. Kollektiv kreativitet er en central del af gruppens DNA. Bandet består af saxofonist Martin Stender, pianist Mathias Holm, percussionist Victor Dybbroe og trommeslager Anders Vestergaard.