foto cottonbro at Pexels
foto cottonbro at Pexels

"Nye" påsketraditioner fra gamle dage

24.03.21
Vi har kigget i "Fester og Højtider i Gamle dage" af J.S. Møller efter "nye" traditioner til Coronatider.

Da mine børn var mindre holdt vi en tradition, som jeg havde fundet i gamle hæfter på Lokalhistorisk Arkiv.
Vi spiste "9-slags-grønt salat" til påskefrokosten. Vi havde tilpasset traditionen lidt til vores egen smag. Oprindeligt spiste man Søbekål som var lavet af 9 slags grønt. 

"Man maatte finde 9 Slags, selvom man skulde tage et Græstraa, et Brændenældeblad, et Par Blade af Stikkelsbærbusken, Ribs- og Solbærbusken, en Pileknop, et Skarntydeblad - samt, selvfølgelig Grønkaal, der fandtes i alle Haver. Denne Kaalret havde nemlig betydningsfulde Virkninger; spiste man den ikke, vilde man faa Rygværk eller Hovedpine hele Aaret."
bd.2, s51

- og som ikke ubetydelig bonus, ville ingen heks kunne få magt over en hele året. 

Vi holdt nu mest den tradition, fordi det var sjovt at gå i haven og langs mark og hegn og lede efter noget grønt vi kunne putte i vores grønkålssalat. Nogle år var der meget, andre år var det svært. I år skulle man nok kunne finde spiseligt grønt der ude. Danmarks Naturfredningsforening har nogle forslag til spiseligt forårsgrønt.

Den bog jeg havde læst i var "Fester og Højtider i gamle dage" af J.S. Møller. 

I følge J.S. Møller var det skærtorsdag man skulle spise Søbekål med 9 slags grønt. Langfredag var der en anden ret på menuen. Man skulle spise Rugmelsgrød med honning, så ville man være beskyttet mod ryg- og mavepine i det følgende år. I dag er grød vendt tilbage på manges spisebord og I bogen "Grød : morgen-middag-aften" af Gitte Heidi Rasmussen skulle det nok være muligt at finde en god opskrift . Eller her "20 nemme og hurtige grødopskrifter" fra Samvirke

Påskelørdag gik børn fra dør til dør og "Sang for Æg". Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre lige nu. Men vi har jo Skype og MSN , så måske kan der vanke påskeæg når det bliver hverdag igen.

Jeg står herudenfor jer Dør,
I har vel sagtens set mig før;
jeg vender mig om og stryger mit Skæg,
saa faar jeg vel et paaskeæg!

Karlene elsker Pigerne,
for de elsker dem som en Ros´;
Men jeg elsker Konerne,
saa faar jeg lidt i min Pos´;

Else-Belse-Bimpelskæg
gaar omkring og synger for Æg;
faar jeg et, og faar jeg to,
til sidst faar jeg hele Posen fuld.

bd. 2, s. 54

De indsamlede æg skulle næste dag farves og pyntes og de skulle spises påskedag. Det var i øvrigt vigtigt at man knuse skalderne godt, eller ville hønen ikke lægge flere æg.At farve og male på æg er en hyggelig beskæftigelse i påsken. Man kan både male på pustede æg og almindelige kogte æg. Vi farvede som regel kogte æg og malede på dem bagefter. Meningen var at de skulle spises. Men det skete ikke altid. Nogle gange blev de for flotte og så måtte de pynte henover påsken. Eller man kunne gemme dem et år.

"Paaskeægget kunde iøvrigt ogsaa bruges som Kærlighedsorakel; ønskede saaledes en forlovet Pige at vide, om hendes Kæreste vilde blive hende tro, kunde man gemme Ægget et Aar; var det til den Tid endnu friskt, vilde hendes Forhaabinger gaa i Opfyldelse"
bd.2, d.58

Det er heller ikke alle der er lige gode til at puste æg.

Find flere påsketraditioner

"Fester og Højtider i gamle dage: Skildringer fra Nordvestsjælland med forsøg på tydninger" af J.S. Møller. Hæftet er udgivert i 1931.

  • Bind 1 : Fødsel, barselgilde og bryllup
  • Bind 2 : Død og begravelse
  • Bind 3 : Fra Fastelavn til høst
  • Bind 4 : Jul

Du kan finde hæfterne på Lokalhistorisk Arkiv.