Læseliste: Børnebøger om andre uvorne unger

03.05.19
I anledningen af åbningen af Fang Fortællingens udstilling om Lille Virgil har børnebiblioteket været på hylderne for at finde gode børnebøger om andre uvorne unger. Find inspiration her:

Bøger til højtlæsning

Serien og Tiberius Tudefjæs af René Toft Simonsen, fx:

  • Tiberius Tudefjæs nakker tandfeen
    Højtlæsning fra 6 år 
    ”Tiberius tror fuldt og fast på Tandfeen, men Jeppe siger, at det er en voksenløgn. Derfor beslutter Tiberius sig for at bevise, at Tandfeen virkelig findes”.

 Link til hele serien om Tiberius Tudefjæs

Serien om Saga af Josefine Sundström, fx:

  • Saga på eventyr - trampoliner, svømning og en forsvundet tigermis
    Højtlæsning fra 5 år
    "Saga og Samir leder efter naboens kat, springer lidt for vildt i trampolin og Saga skal passes alene af morfar for første gang. En god fortælling om hvorfor Saga ikke kan få et kæledyr, selvom hun ønsker sig et rigtig, rigtig meget og at man kan komme til skade, når man springer trampolin. Starten af bogen har et kort over Saga og Samirs gade, og resten af bogen er fyldt med flotte illustrationer."

Link til hele serien om Saga

Serien om Vitello af Kim Fupz Aakeson, fx: 

  • Vitello napper en kat 
    Højtlæsning fra 5 år (fås også som lixbøger, billedbøger og højtlæsning)
    ”Vitello og hans to kammerater, Max og Hasse, vil gerne have mange penge, sådan cirka 10 millioner kroner vil passe dem. Derfor bestemmer de sig for at blive kriminelle og kidnappe "nogens" kattekilling for penge. En kattekilling skal passes og have noget at spise, så det kan være dyrt at være "katnapper"”

Link til hele serien om Vitello

Frode og alle de andre rødder af Ole Lund Kirkegaard:
Højtlæsning fra ca. 5 år
"En rablende skør krimi for børn og andre fornuftige folk med Frode, alle de andre rødder, hr Storm, frøknerne Irene TV og Ravn, alle beboere i Hjørnehuset. En skrækkelig løbehjulstyv er påspil, men Læris har en plan."

Benjamin Bille og hans liste med ting, man ikke må gøre af E.S. Redmond
Højtlæsning fra 6 år.
”7-årige Benjamin har svært ved at sidde stille. Han laver en liste over 21 balladeting, som man ikke må gøre, fx tegne griserutchebaner i matematiktimen og spise morgenmad hoppende på ét ben. Men hjælper listen ham til at opføre sig pænt?”

Læs selv-bøger

Serien om Karmaboy af Jacob Riising, fx: 

  • Karmaboy - Kometen og den onde numsekløe
    Læs selv fra 10 år, men også god som højtlæsning ned til fra 7 år
    ”Karmaboy er skrevet af børne TV-vært Jacob Riising, og den er hylende morsom. I første bog er en komet er på vej for at udslette Skovlunde Bytorv, og selvom alle virker ligeglade, er byens nye superhelt Karmaboy fast besluttet på at redde det gamle torv” 

    Sjove undertitler på alle bøgerne, som børnene elsker: ”… operation hundepølse”, ”… Sultanen af Dillermann”, ”… klokkeværk og kvindelejr”.

Link til hele serien

Serien om Antboy af Kennth Bøgh Andersen, fx: 

  • Antboy - Tissemyrens bid
    Læs selv fra ca. 10 år, men også god som højtlæsning ned til fra 8 år 
    ”Pelle bliver mobbet i skolen. Han er Terror-Tvillingernes yndlingsoffer, lige indtil den dag, han bliver bidt af en tissemyre - og bliver til superhelten Antboy - Myredrengen. Og så sker der ellers ting!”

Link til hele serien

Serien om Mille Møgunge af Joanna Nadin, fx: 

  • Mille Møgunge - en ballademagnet
    Læs selv fra 8 år
    ”Så er der sjov og ballade med Mille Møgunge eller Kamille Madsen, som hun egentlig hedder, og hun er slet ikke en møgunge. Hun får bare så fantastiske idéer nogen gange, der så ikke altid ender lige godt, som f.eks. det med kusinens hår”

Link til hele serien

Robotten kan skide! Af Morten Dürr
Læse selv fra ca. 9 år
”Forældreløse Konrad forklæder sig som en robot og bliver en del af familien Verdi. De bliver meget imponeret over at robotten både kan spise og skide. Familiens rigtige søn, Henrik er dog ikke begejstret for en robot-storebror”