Krimier i børnehøjde
I anledning af den årlige krimimesse i Horsens d. 6. og 7. april, er der dels krimi-tema på børnebiblioteket i Asnæs, hvor de mindste selv kan løse et mysterium - og selvfølgelig er der en fed præmie til vinderen af konkurrencen! (OBS: Konkurrencen løber til d. 4. april).
Her på siden har vi samlet anbefalinger til krimier, du kan læse med dine børn. Vi har inddelt krimierne i to kategorier: en til "mindre børn" og en til "større børn".
Krimier til mindre børn - 3-7 år:
"Mindre børn" dækker over aldersgruppen 3-7 år og er denne gang billedbøger.
Krimier til de mindste børn er ofte ganske korte, så spændingen ikke bliver for meget, og historierne har ofte rod i små mysterier, som ofte kan være store, når man ikke selv er det.
Læseliste:
Hvem har taget brillerne? - af Lars Mæhle
Campingtyven - af Micaela Annas
Super-Charlie og bamsetyven - af Camilla Läckberg
Snus Mus - af Frank Madsen
Verdens største detektiv Snus Mus - Månetyven - af Frank Madsen
Grumlingen - af Benji Davies
Krimier til større børn - 7-13 år:
Bøgerne i kategorien "større børn" er bøger for børn på 7-13 år.
Det er bøger, man kan læse selv, eller som man kan få som godnathistorie. Disse bøger er lidt længere og har lidt mere aktion i sig. De er naturligvis stadig fortalt i børnehøjde, dog kan nogle børn godt synes, det er lidt uhyggeligt. Så husk altid at tale med dit barn om de bøger, I læser derhjemme.
Læseliste:
En rimelig mærkelig krimi - Annie Bahnson
Måneskinsbanden - af Kat L. Lassen
Journal X – Kobragift - Kit A. Rasmussen
Kistens hemmelighed - Jørn Jensen (Ereolen)
Brev fra en afdød - Knud Erik Larsen (Ereolen)
Spiloppo - blødt brød og bankrøvere - Kristian Mørk