Foredrag "At vokse op i opbrud" med Anja Kirsten Pold

Billet: 50 DKK
Foto: Nicolas Tobias Følsgaard
Onsdag den 18. marts kan du komme til et personligt foredrag om opbrud, overlevelse og sprogets kraft med udgangspunkt i romanen "Hildesvin".
Date
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Pakhuset
Adresse

Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sj.
Danmark

Billet: 50 DKK

Forfatter Anja Kirsten Pold, født i Odsherred i 1982, har markeret sig som en stærk ny stemme i dansk litteratur siden debuten Som Hilde danser i 2022. I 2025 fulgte hendes anmelderroste roman Hildesvin, hvor hendes sanselige, humoristiske og poetiske sprog igen træder tydeligt frem – ofte sammenlignet med forfattere som Thomas Korsgaard, Helle Helle og Katrine Marie Guldager.

22 flytninger

I dette personlige foredrag tager Anja Kirsten Pold afsæt i Hildesvin og i sin egen opvækst, der var præget af 22 flytninger, før hun som 15-årig kom i pleje. Hun fortæller om, hvordan både fysiske og følelsesmæssige opbrud sætter sig i kroppen, former blikket på verden og siden bliver til stof for litteraturen.

Foredraget giver et nært indblik i en barndom præget af vold, psykisk sygdom og alkoholisme gennem generationer – og samtidig i den vilje, der gør hende til en mønsterbryder. Historierne kredser om flyttekasser, skift, savn og om at skabe poesi ud af det, der gør ondt. Et personligt foredrag om forholdet til flyttekasser, til skift og savn. Anja Kirsten Pold sætter opbruddets anatomi under grundig lup og forstørrer, hvordan alt dette kan blive til poesi.

Dørene åbner kl. 18.15.