Børnevalg 2026!
Så er der udskrevet folketingsvalg til den 24. marts 2026, og traditionen tro betyder det også, at det allerede igen er tid til Børnevalg på biblioteket.
Af Anna
Børnevalget tilbyder børn over hele landet at gå til valg på børnebiblioteket og vælge deres favoritkandidat fra kendte og populære børnebøger. Børnevalget fungerer således som et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse ved at give dem en smag af, hvad demokrati og afstemninger går ud på.
Vinderen af årets børnevalg annonceres på bibliotekets Facebook og hjemmeside, når stemmerne er talt op.
Det er muligt at stemme på Nykøbing, Asnæs, Odden, Vig og Rørvig Bibliotek. Der er hængt plakater med opstillede kandidater fra børnebøgerne op samt lagt stemmesedler frem. Så er det nemt og ligetil at gå ind i stemmeboksen og afgive sin stemme. Når man har stemt, kan man få et ”jeg har stemt”-klistermærke hos bibliotekaren i skranken(kun i Nykøbing og Asnæs).
På Asnæs og Nykøbing Bibliotek er der også lagt skabeloner frem, så man kan tegne sine egne valgplakater.
Alle er velkomne til at komme og stemme, når det passer – der vil ikke være personale til stede til aktiviteten. Børnevalget er åbent fra d. 10. – 23. marts.