Børnebiblioteket hittede i 2024
Vi fejrer os selv og alle de skønne børn, der blev oprettet som ny lånere på biblioteket i løbet af sidste år.
Af Ida
Hos Odsherred Bibliotek har vi set en markant stigning i antallet af nye børnelånere i 2024 – hele 48,27 %. Det synes vi er en fantastisk udvikling i en tid, hvor skærmbrug blandt både børn og voksne er så meget i fokus.
Denne succes skyldes ikke mindst det store arbejde fra vores dedikerede børneteam. Med besøg på forældremøder, afholdelse af inkluderende børnearrangementer og med passionerede børnekulturformidlere bliver litteraturen gjort tilgængelig og læselysten vokser. Det er vi virkelig stolte af.
Samtidig har gebyrfriheden for lånere under 18 år gjort det endnu lettere at låne bøger og materialer.
Vi elsker at fortælle de gode historier - både om stigningen i antallet af nye børnelånere og at dele bøgernes verden med jer - og vi glæder os til at byde endnu flere børn velkommen på biblioteket i 2025.