Årets Pressefoto 2025
- Tid
- 09:00 - 17:00
- Sted
-
Pakhusgalleriet
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj -
- Man-tors 9-17
- Fredag 9-15
- Lørdag 10-13
- Søndag lukket
Bibliotek
PakhusgallerietUdstillingen samler årets prisvindende og nominerede pressefotografier og videoer, som indfanger de begivenheder, konflikter og menneskelige fortællinger, der har præget året. Billederne giver et stærkt indblik i både verdens store overskrifter og de nære øjeblikke, der sætter spor.
Et år i billeder
2025 var et år præget af internationale konflikter, politiske omvæltninger og historiske begivenheder. Gennem pressefotografernes linser møder publikum både krigens konsekvenser, store samfundsforandringer og fortællinger om håb, fællesskab og menneskelig styrke.
Årets Pressefoto 2025 er taget af Oscar Scott Carl fra Sermitsiaq. Vinderbilledet skildrer den største demonstration i Grønlands historie og indfanger et historisk øjeblik, hvor et samlet folk markerer deres identitet og sammenhold.
Samtidig er Mads Nissen fra Politiken kåret som Årets Pressefotograf. Juryen fremhævede hans evne til at komme tæt på mennesker og fortælle både store samfundshistorier og personlige skæbner gennem billeder af høj fotografisk kvalitet.
Udstillingen rummer alle årets prisvindende fotografier samt de nominerede billeder og videoer fra konkurrencens mange kategorier. Tilsammen giver de et nuanceret og tankevækkende portræt af året, der gik.
Udstillingen er et oplagt udflugtsmål for skoleklasser.
Tilmeld din klasse vores undervisningsforløb på bornebib@odsherred.dk.
Der er fri entré.
Pakhusgalleriets åbningstider
Man-tors 9-17
Fredag 9-15
Lørdag 10-13
Søndag lukket