We Like We

Klassisk koncert i PAKHUSgalleriet med We Like We søndag den 23. november.
Date
Tid
15:00 - 16:00
Pris
Adgang: 150 DKK
Bibliotek
PAKHUSgalleriet
Adresse

Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sj.
Danmark

Oplev det anerkendte klangkollektiv We Like We, der består af de to klassisk uddannede musikere violinist Katrine Grarup Elbo og slagtøjsspiller Sara Nigard Rosendal. We Like We blev dannet i 2012 og har siden spillet på blandt andet Roskilde Festival og Fusion Festival, og skabt multisensoriske værker og installationer på blandt andet ARoS og Museet for Samtidskunst. 

De to musikere er på nuværende tidspunkt ved at skrive deres tredje store opera med tekst af den danske lyriker Andreas Eckhardt-Læssøe, der skal opføres rundt om i Norden i sommeren 2026.

I sæsonen 2025/2026 er We like We desuden aktuelle som komponister og medvirkende musikere i teaterforestillingen Virginia is for Lovers, der spiller på Aveny-T i København i august og januar.

Koncert og foredrag

Til denne koncert inviterer We Like We indenfor i bandets musikalske verden og introducerer publikum for gruppens alternative arbejdsformer og kreative undersøgelser gennem tiden. Formatet, der tager form som en blanding mellem koncert og foredrag, fører publikum gennem mere end 10 års musikalsk bagkatalog, som de to komponister og musikere udfolder i lyd og ord.

Til sidst i koncerten improviserer de to kunstnere et stykke musik frem - skabt særligt til lejligheden og med de mennesker, der er til stede. 

Eftermiddagen afsluttes med en uformel Q&A, ligesom det vil være muligt at købe gruppens udgivelser, der er udgivet på det anerkendte tyske pladeselskab Sonic Pieces.

Dørene åbner kl. 14.