Folkekøkken og "Det vi snakker om"

Deltag i en ny samtalesalon, hvor aktuelle emner danner grundlag for demokratisk samtale til folkekøkken torsdag den 11. september.
Date
Tid
18:00 - 21:00
Pris
Voksen (kød): 100 DKK
Voksen (vegetar): 100 DKK
Barn 3-12 år (kød): 50 DKK
Barn 3-12 år (vegetar): 50 DKK
Bibliotek
Pakhuset
Adresse

Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark

Fællesspisning og samtaler med perspektiv - en ny type samtalesalon ser dagens lys i Pakhuset. 

Vi vil undersøge, hvad der sker, når vi spiser sammen, hygger os og bagefter tør tale om det, der fylder i hverdagen, lokalsamfundet og livet. Samtalesalonen har vi kaldt "Det vi snakker om".

Det er en kombination af god mad, meninger og aktuelle samtaler om det, der rører sig i Odsherred lige nu. Det er ikke et foredrag, og heller ikke et borgermøde. Det er en samtale, hvor vi mødes, lytter, spørger og ser tingene fra nye vinkler.

Aftenens emne

I denne udgave af Det vi snakker om tager vi udgangspunkt i den ikoniske dato 11. september, som for mange vækker minder om angrebet på World Trade Center.

I stedet for at dvæle ved tragedien vender vi blikket fremad, hvor futurist og kunsthistoriker Denis Rivin præsenterer 24 forskellige positive forandringer, der er sket siden 2001. Samtalen foregår i fællesskab med Morten Hartkorn, tidligere journalist på TV-Avisen, kendt for sit menneskelige blik og stærke formidlingsevne.

Emnerne er teknologisk udvikling, menneskerettigheder, klima og bæredygtighed.

Oplægsholderne

  • Morten Hartkorn – tidligere journalist på TV Avisen med mange års erfaring i at formidle komplekse emner med fokus på det menneskelige perspektiv.
  • Denis Rivin – futurist, kunsthistoriker og iværksætter. Kendt som en formidler af menneskehedens fremskridt og som kritisk optimist. Siden 2017 har han skrevet over 180 nyhedsbreve og holdt mere end 190 oplæg for både biblioteker, universiteter og erhvervsliv.

Menuen
Dansk version af Daahl med ingridærter & linser. Dertil raita og fladbrød.
Maden leveres af Sand/Hansen Food.

Dørene åbner kl. 17, vi spiser sammen kl. 18 og samtalesalonen "Det vi snakker om" starter kl. 19.