Musik

Lørdagsjazz – Rosàlia De Souza Quarteto 55º

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Billet: 110 DKK
Sted
Pakhuset Nykøbing Sj.
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj
Lørdag den 13. februar kan du opleve brasilianske rytmer og nordisk jazz i verdensklasse, når Rosàlia De Souza Quarteto 55º gæster Pakhuset.

Brasiliansk musiktradition møder nordisk jazz, når den brasilianske sangerinde Rosàlia De Souza indtager scenen sammen med Peter Rosendal, Graig Earle og Jonas Johansen. Sammen skaber de et varmt og medrivende musikalsk univers, hvor samba, bossa nova og jazz smelter sammen med originale kompositioner.

Rosàlia De Souza regnes blandt nutidens mest markante fortolkere af den brasilianske sangtradition. Med sin karakteristiske stemme og nærværende formidling trækker hun tråde til Rio de Janeiro i 1960'erne, samtidig med at hun tilfører musikken et moderne udtryk. Hun har samarbejdet med nogle af Brasiliens største musiknavne og udgivet 13 album i eget navn.

Det bliver en koncertoplevelse, som med garanti vil bringe brasiliansk solskin og varme direkte ind i publikums hjerter. 

 

Praktisk

Der kan kan ikke tilkøbes mad til denne koncert.

Fri entré med billet for børn under 12 år. 

Dørene åbner kl. 14.