December 1999-orkanen i Odsherred

På selve 25-årsdagen for orkanen "Adam", den 3. december 2024, var der foredrag ved skovløber Kjeld Villemoes Pedersen, og den 7. december en guidet skovtur, også ved Kjeld, rundt i Jyderup Skov. Denne følgende artikel er skrevet af projektmedarbejder Lise Paulsen Galal ud fra de indsamlede erindringer.

Lise Paulsen Galal har i efteråret 2024 indsamlet en lang række erindringer om og fotos af orkanen "Adam" i 1999. Materialet består af båndede interviews og af korte skriftlige beretninger, delt af borgere i Odsherred på enten Facebook eller via mail. Tak til alle, der har delt deres erindringer.

Odsherred den 3. december 1999

Da orkanen ramte Odsherred den 3. december 1999, var der ikke mange, der var forberedte på, hvor voldsom den blev. Folk var til julefrokoster og -arrangementer, blandt andet på rådhusene i Dragsholm og Trundholm kommuner, til gallafest på gymnasiet i Asnæs, til koncert på musikskolen i Asnæs, blev gift eller fejrede fødselsdag. 

Nogle begivenheder blev afbrudt, andre blev gennemført. Den største udfordring blev i første omgang at komme hjem. I anden omgang var det især strømafbrydelser, ødelagte tage og væltede træer, som var problemet. Oprydningsarbejdet var omfattende og førte også til mere langsigtede forebyggende indsatser. 

Stormen overrasker

Birte var i Odden børnehave, hvor hendes venindes yngste datter skulle gå med i Luciaoptog. ”Mens vi hyggede os med ungerne og brunkagerne, begyndte flere at snakke om, at det godt nok blæste meget udenfor. Arrangementet blev afbrudt før tid, og da vi skulle hjem, var det næsten umuligt at holde bildøren.” fortæller Birte. 

Pia havde planer om at køre sin datter til Asnæs til gallafest på Odsherred Gymnasium. Der var blevet sat hår og lagt makeup efter alle kunstens regler. Da det var blæst noget op, gik hun ud for at hente og køre bilen frem, så datterens hår ikke skulle blæses helt i uorden. Men da hun gik forbi skuret, fløj en stor bjælke ned lige foran næsen på hende. Den forskrækkelse betød, at datteren fik at vide, at hun kunne glemme alt om at blive kørt til Asnæs. 

På Musikskolen i Asnæs var der elevkoncert. Den blev gennemført, for som musikskoleleder Bjørn Monberg skriver: ”De fleste elever og lærere var nået frem. Jeg ringede til politiet kl. 18.45 og spurgte, om jeg skulle aflyse. De sagde, at hvis folk var kommet, kunne vi lige så godt gennemføre."

Den knækkede flagstang

På Dragsholm Rådhus blev der – traditionen tro – holdt julefrokost for de ansatte den første fredag i december. Ruth fortæller, at frokosten begyndte kl. 12.30-13, hvor de satte sig til bords, mens alt åndede fred og ingen fare. Under spisningen havde hun beredskabschef Jens på den ene side, og han blev kaldt ud nogle gange. Senere på aftenen skete der dét, at den ene af de tre flagstænger foran rådhuset pludselig knækkede, og det endte med, at borgmesteren i 1999, Dede Bemberg, traf beslutningen at lukke festen.

Det hemmelige bryllup

Den 3. december 1999 var også dagen, hvor Dorthe og Peter fra Nykøbing i al hemmelighed blev gift på Trundholm Rådhus i Højby. Familien vidste ingenting, bortset fra at Peters kusine var elev på rådhuset, og det viste sig, at hun var blevet bedt om at være vidne og derfor havde opdaget, hvem det var, der skulle giftes. De opdagede først senere, at der var en del gamle træer i Grønnehave Skov, der var væltet, og forstod alvoren af blæsten. 

Motorsav med i bussen

Bodil og Otto takker den buschauffør, der hentede dem fra julefrokost. Han havde taget en motorsav med i bussen og måtte tre gange ud af bussen for at skære træer over, der lå tværs over Adelers Alle, og som ellers ville have forhindret dem i at komme videre. Også Ole havde gang i motorsaven. Han skriver på Facebook: ”Jeg byggede hus i Nykøbing Sj. og huserede på Oddenvejen med en motorsav for at komme til Nyrup og spise aftensmad.”

Dagene derpå og 34 kilo kød 

Heidi skriver, at hun var i sit sommerhus ved Grevinge Lammefjord. Der væltede også nogle træer, og hovedvejen mellem Gislinge og Grevinge blev spærret. De havde ikke vand nogle dage og ikke strøm over en uge, men man klarede sig fint med en brændeovn. 

Selv om brændeovnen også reddede varmen og campingsættet madlavningen for Lena, måtte de også undvære strømmen i 10 dage, hvilket gav udfordringer i forhold til fryseren. ”Vi fandt ud af, at hvis vi holdt fryseren lukket, så kunne madvarerne holde en uge. Men det blev jo overskredet.” Så ringede hun til forsikringen, som bad hende veje alt kødet i fryseren for at kunne erstatte det. Det viste sig, at de havde 34 kilo kød i fryseren, som de lagde ud på græsplænen: ”det var også med ben og alt muligt. Der gik tre dage, så var det væk. Og det må jo have været ræve, ravne og rovfugle, og jeg ved ikke - alt var væk. Det var dårligt tøet op, jeg var helt målløs.”

Fællesskabet træder til

Det er karakteristisk for erindringerne om orkanen, at de også rummer positive elementer, særligt i forhold til fællesskaber. På den ene side den slags fællesskaber, hvor man hjælper hinanden med transport, overnatning eller med at udbedre skader. På den anden side fællesskabet, der opstår, når man sammen skal gå igennem prøvelser. 

Skovløber Kjeld Pedersen var en aktiv del af et kæmpe oprydningsarbejde i Odsherreds skove. Han fortæller, at næsten en tredjedel af Jyderup Skov var ødelagt: ”Det var et gedemarked uden lige. Ingen troede sine egne øjne, når de kom ud og så det. Det var et virvar.” De startede med at rydde nogle af skovvejene, men da de samtidig ønskede at redde mest muligt af de faldne træer, var det et langsommeligt arbejde, der krævede stor forsigtighed. I midten af februar fik de hjælp fra Sverige, da det på landsplan var helt umuligt at få fat i skovnings- og udkørselsmaskiner. 

Orkanen i 1999 medførte store ødelæggelser, men også til at arbejdet med fx at nedgrave elnettet blev intensiveret. Nogle landmænd fik anskaffet generatorer, så de blev forberedt på mulige lignende situationer. Brændeovnen og gasblusset viste sig som værdifulde genstande, mens naboer, familier og venner fandt ud af at hjælpe hinanden. 

Fortællingerne om 1999-orkanen viser, hvordan katastrofer opleves og huskes på godt og ondt.