Bibliotek
Nykøbing BibliotekKlar, parat, LÆS!
Drømmer du om at forsvinde ind i bøgernes verden en hel dag? Så kom med til verdens fedeste læsemaraton! Vi inviterer alle læseglade børn i alderen 9-12 år til 12 timer fyldt med fordybelse, hygge, aktiviteter og gode historier.
Vi skruer op for fantasien og kaster os over bøgerne sammen. Udfordr dig selv til at se, hvor mange sider du kan nå at læse, eller slå dig bare ned med en god bog og nyd roen. Rundt omkring på biblioteket indretter vi hyggelige læsezoner med bløde sækkestole og tæpper, men du kan også finde din helt egen favoritkrog.
Mød Emil Landgreen
Undervejs kan du dele dine bedste bogtips med de andre deltagere og få masser af nye anbefalinger. Vi sørger for mad og drikke hele dagen, men du er også velkommen til at tage dine yndlingssnacks med. Der bliver pauser med sjove aktiviteter, og du kan blandt andet møde Emil Landgreen, som kommer forbi og fortæller om gaming i bogform.
Uanset om du elsker gys, fantasy, humor eller spænding, er der plads til dig. Du behøver ikke at være den hurtigste læser – det vigtigste er, at vi sammen får en dag fyldt med læseglæde, fællesskab og gode fortællinger.
Så tag din yndlingsbog under armen – eller find en ny på biblioteket – og vær med til en hel dag dedikeret til læsning.
Mad og drikke er inkluderet i billetprisen.
Lad forældrene blive hjemme.