Skal du have nyt pas?

Af Erla
16.07.20
Husk at bestille tid

Skal du have lavet mere end et pas, skal du booke en tid for hver person, der skal have nyt pas. Vi tager ikke pasfoto for dig. Du skal derfor selv have taget et pasfoto, inden du møder op i Borgerservice. 

Du skal medbringe:

  • dit sidst udstedte pas, hvis passet skal fornys
  • original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation, hvis du ikke har et pas i forvejen
  • fødselsattest, hvis du søger om pas til et unavngivet barn
  • sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgår af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen. 
  • et vellignende foto, som lever op til billedkravene.

Det tager 10-14 hverdage, fra du har været i borgerservice, til du får dit nye pas. Hvis du afhenter pas for en anden person i borgerservice, skal du medbringe en fuldmagt.

Du skal også udfylde samtykkeerklæring, hvis du skal have lavet pas til dit barn, og begge forældremyndighedsindehavere ikke er med.