Bestil en bogpose i lukkeperioden
Bestil en bogpose i lukkeperioden

COVID-19: Spørgsmål og svar

Af Erla
24.02.21
De nye lokale stramninger fra Sundhedsministeriet betyder at bibliotekerne er lukket, indtil onsdag den 21. april. Vi har samlet svar på nogle ofte stillede spørgsmål her:

Odsherred Bibliotek er lukket indtil den 21. april, hvor bibliotekerne ifølge regeringens seneste melding må genåbne - med forbehold for, at COVID-19 situationen kan ændre sig, og at genåbningsdatoen derfor kan risikere at rykke sig. 

Hvordan kan jeg bruge biblioteket i lukkeperioden?

Bibliotekerne har mange digitale tilbud, som du kan benytte hjemmefra - og vi har ekstra antal lån på både eReolen og Filmstriben resten af året. Se øvrige digitale tilbud på e-biblioteket.dk her

Du kan også bestille en bogpose (Bok2go). Sådan bestiller du BOK2go:

Under nedlukningen kan du bestille en bogpose og hente på bestemte tidspunkter:

  • Asnæs mandag mellem kl. 14-17 og fredag mellem kl. 10 - 13
  • Nykøbing tirsdag mellem kl. 10 - 13, onsdag mellem kl, 14 - 17 og torsdag mellem kl. 14 - 17
  • Læs alt om bogposerne her.

Hvad med aflevering af materialer og gebyrer?

Du behøver ikke at aflevere materialer i lukkeperioden. Du får ingen gebyrer. Når bibliotekerne åbner igen, vil det i en periode være muligt at aflevere materialer du har lånt hos os, uden at skulle betale gebyr. Men du kan aflevere dine materialer via brevsprækken på Nykøbing og Asnæs Bibliotek.

Kan jeg reservere materialer, mens I har lukket?

Ja, du kan stadig reservere materialer på vores hjemmeside. Du kan derimod ikke bestille materialer via bibliotek.dk, med mindre de er til forsknings- og undervisningsbrug – dvs. til studerende, elever, forskere og undervisere bl.a. af hensyn til eksamensperioden.

HUSK at afhente reserveret materiale inden for 10 dage - ellers ryger de tilbage på hylderne, hvor andre kan få glæde af dem.

Vi har rigtig meget reserveret materialer stående på hylderne i Nykøbing og Asnæs. Hvis du ikke kan nå at afhente det du har reserveret inden for de 10 dage, eller hvis du ikke vil have dem alligevel, opfordrer vi dig derfor til at slette din reservering - det kan du gøre her på hjemmesiden, hvor du normalt tjekker status på dine reserveringer. 

Jeg kan ikke bestille materialer på bibliotek.dk

bibliotek.dk er lukket for al almindelig brug. Er du studernede, elev, underviser eller forsker, kan du kontakte os på mail biblioteket@odsherred.dk eller telefon 59 66 50 00 ml. 9-15, og få hjælp til bestillingen.

Jeg kan ikke selv reservere materialer via hjemmesiden. Hvad gør jeg?

Du kan bestille materialer ved henvendelse til personalet - enten telefonisk eller via mail. Tlf.: 59 66 50 00 (ml. 9-15) email: biblioteket@odsherred.dk

Kan jeg afhente bestilte materialer, mens I holder lukket?

Ja, du kan afhente bestilte materialer. Du behøver ikke at ringe til biblioteket på forhånd for at afhente reserveret materiale. I stedet for kan du møde op på biblioteket i Nykøbing eller Asnæs inden for de særlige udleveringstider og få dine materialer leveret ud gennem vinduet. 

Du kan afhente dine reserverede materialer:

  • Asnæs mandag mellem kl. 14-17 og fredag mellem kl. 10 - 13
  • Nykøbing tirsdag mellem kl. 10 - 13, onsdag mellem kl. 14 -17 og torsdag mellem kl. 14 - 17

Kører I ud med bøger til Biblioteket Kommer brugere?

Nej, Biblioteket Kommer er også lukket i lukkeperioden.

Afholder i arrangementer i lukkeperioden?

Nej, alle arrangementer og faste tilbud er aflyst i lukkeperioden.

Kan jeg selv lukke mig ind på biblioteket, når der er lukket?

De selvbetjente biblioteker holder også lukket.

Hvornår åbner I igen?

Regeringen har endnu ikke meldt ud i forhold til åbningsdatoen. Følg med her på hjemmesiden og på vores Facebookside.

Nogle af mine reserveringer er ved at nå sidste interessedato. Hvad gør jeg?

Du skal logge dig ind på din lånerstatus via vores hjemmeside.Vælg ”Reserveringer i kø”, sæt flueben ved de ønskede materialer og tryk på ”Opdatér valgte reserveringer”.

Jeg har en reservering, jeg ikke længere skal bruge - hvad gør jeg

Har du reserveringer stående fra før nedlukningen, som du ikke skal bruge alligevel, vil vi bede dig slette disse, så vi ikke finder bøgerne frem forgæves.

Jeg har glemt min pinkode. Hvad gør jeg?

Du logger dig hjemmesiden på med din NemId. Vælger ”Brugerprofil”. Her kan du selv vælge en ny pinkode på 4 cifre.

Jeg kan ikke selv reservere materialer via hjemmesiden. Hvad gør jeg?

Du kan bestille materialer ved henvendelse til personalet - enten telefonisk eller via mail. Tlf.: 59 66 50 00 (ml. 9-15) email: biblioteket@odsherred.dk

Vi udleverer stadig mundbind til dig, som ikke har økonomisk mulighed for at købe dem selv. 

Mundbind kan afhentes mandag og fredag 9-11 i Nykøbing og onsdag 9-11 i Asnæs. Du skal ikke bestille tid - vent i stedet i bibliotekets foyer, så vil personalet komme ud til dig. 

Har du ikke fået svar på dit spørgsmål?

Skriv til os på adressen biblioteket@odsherred.dk