
Arrangementer hos Dragsholm Lokalhistoriske Forening
Bjergesø's historie
Onsdag d. 30. august 2023
19:00 - 21:30
Aksen, Asnæs Bibliotek
En vedvarende udviklende og levende fortælling om Bjergesøs mangeårige historie over 800 år. En fortælling, der er fortalt af lokale ildsjæle i forskellige tidsaldre. Fortællere af Bjergesøs historie er malere, skolelærer, lokale folkefortællinger / historie samt lokalhistorisk arkiv. En fortælling der er under tidspres, da dem der skal fortælle historien, er aldrende og deres fortælling skal nedskrives inden livets udløb.
En anden og ny fortælling er under udarbejdelse - Bjergesøs fremtid. En fortælling om et lokalsamfund, som sammen har en vision om et fællesskab og en byforskønnelse af Bjergesøs bymidte / hjerte til glæde for det
omkringliggende lokalsamfund, foreninger og institutioner. Kom og få en indlevende og hjertelig fortælling om en lille landsby i det sydlige Odsherred fortalt af Bjergesø Bylaugs formand Tine Emma Schulz.
Mit liv i lægehuset Asnæs
Mandag d. 23. oktober 2023
19:00 - 21:30
Aksen, Asnæs Bibliotek
Lægehuset i Asnæs blev indviet d. 4 juli 1873 og fylder således i år 150 år. Samme år blev den store, smukke rødbøg i haven plantet.
Huset har en spændende historie. Det har oplevet flere tilbygninger og er gået fra at være lægens privatbolig med klinik til i dag at være et moderne lægehus, der har bevaret husets ånd.
Hvordan gik det til, at jeg en ung kvinde opvokset i Nordsjælland havnede som læge i Asnæs?
Mit oplæg vil omhandle dagligdagen i huset gennem 150 år- rytmer og rutiner og mere i detaljer i perioden 1971 -2009, hvor jeg arbejdede i huset.
Endelig vil jeg fokusere på, hvordan et travlt lægeliv med vagter fik indflydelse på familiens liv, børnenes opvækst, udvikling og livsvalg.
Fortalt af læge Hanne Risør.