Vandrende læsekreds på tur

Vandrende læsekreds

17.12.20
I foråret inviterer vi i samarbejde med Odsherred Løberne til en ny runde af Vandrende Læsekreds – din mulighed for at kombinere læsning af gode bøger med frisk luft, motion og hyggeligt samvær.

I 2020 havde vi i samarbejde med Nykøbing Stavgang Forening og Hold Hjernen frisk stor succes med Vandrende læsekreds i Nykøbing.
Vi har nu fået mulighed for at starte et hold op igen. Denne gang er udgangspunktet Vig Bibliotek, og det er i samarbejde med Odsherred Løberne.

Sådan foregår det

Vi starter på Vig Bibliotek til en lyn-booktalk, hvor dagens vært giver en hurtig introduktion til dagens bog og lægger op til diskussion.
Diskussionen foregår ikke på biblioteket, men på en planlagt vandretur på en times tid. Deltagerne bliver sendt afsted med en partner og en lille samtalemenu, der er fyldt med samtaleemner og vigtige temaer i dagens bog. Når vandreturen er slut, mødes vi igen på biblioteket til en kop kaffe, et stykke brød og en opfølgning på dagens bog. Teksten til næste gang udleveres. 

Vigtig information og tilmelding


Vandrende Læsekreds er en del af projektet Hold Hjernen Frisk, der er finansieret af Nordea Fonden. Hold Hjernen Frisk har til formål at inspirere seniorer på vej på pension til at holde sig i gang med fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær.

Læs mere om datoer og tilmelding til Vandrende læsekreds i Vig