Sådan brevstemmer du til valgene

13.05.19
Du kan både brevstemme til Europa-Parlamentsvalget og Folketingsvalget på bibliotekerne i Asnæs og Nykøbing.

I Odsherred Kommune kan du brevstemme på biblioteket i Asnæs og i Nykøbing Sj. 
Når du henvender dig til personalet får du en lille blå kuvert og en grå stemmeseddel. 

En stemmeseddel indeholder 3 rubrikker: 

  • Bogstavbetegnelse
  • Listebetegnelse (partinavn)
  • Kandidatnavn 

Sådan udfylder du stemmeseddelen: Filbrevstemme.mp4

  • Hvis du vil stemme på et parti, skal du udfylde feltet "Bogstavsbetegnelse" og/eller "Listebetegnelse"
  • Hvis du vil stemme en kandidat, skal du udfylde feltet "Kandidatnavn" og evt. "Bogstavsbetegnelse" og/eller "Listebetegnelse"
  • Der må ikke sættes krydser på stemmesedlen
  • Når du har udfyldt stemmesedlen, skal den lægges i den blå kuvert, der lukkes, inden du forlader stemmeboksen
  • Derefter skal kuverten afleveres til personalet på biblioteket

Du kan se en lille guide til, hvordan du brevstemmer her:

Læs mere om at brevstemme til Folketingsvalget
Folketingsvalget finder sted på Grundlovsdag d. 5. juni. 
Du kan brevstemme til Folketingsvalget fra onsdag d. 15. maj. 
Sidste dag for af afgive brevstemme er lørdag den 1. juni.
Læs mere om at brevstemme til Folketingsvalget

Læs mere om at brevstemme til EU-valget:
Europa-Parlamentsvalget finder sted søndag d. 26. maj. 
Sidste dag for at afgive brevstemme er torsdag den 23. maj kl. 16.00. 
Læs mere om at brevstemme til EU-valget her