Balloner på en blå himmel

Kulturhusene åbner igen

Af Nete
13.01.22
Vores kulturhuse åbner igen fra på mandag den 17. januar, og sammen med dem fyrer vi op for vores arrangementskalender, som er proppet med skønne kulturtilbud. Læs her, hvad genåbningen betyder for dig som bruger, og hvad du skal være opmærksom på.

Efter de seneste lempelser af covid-19 restriktionerne kan vi igen åbne BOKs kulturhuse for arrangementer og foreninger. Vær opmærksom på, at kulturhusene endnu er lukkede for udlejninger.

Kulturhusene åbner mandag den 17. januar, dog med en række nye retningslinjer, som er vigtige at være opmærksom på. Hvis du har billetter til ét af vores arrangementer eller er med i en forening, som bruger vores lokaler, skal du derfor læse med her.

Du skal vise coronapas og bruge mundbind, når du deltager i ét af BOKs arrangementer i Pakhuset eller Aksen

Vi tjekker coronapas i døren, så husk at have et gyldigt pas klar, når du ankommer. Du kan læse mere om coronapas her. 

Du skal desuden bruge mundbind eller visir når du bevæger dig rundt i lokalet. Du må godt tage mundbindet af når du sidder ned. 

Foreninger skal overholde de gældende retningslinjer for deres arrangementer

Når vi genåbner kulturhusene mandag den 17. januar kan foreninger igen bruge lokalerne til deres aktiviteter. Det er foreningernes eget ansvar at overholde de gældende retningslinjer i forhold til den type af arrangement, som de afholder. Du kan læse mere om retningslinjerne på Kulturministeriets hjemmeside

Der er masser af kultur på programmet!

Sammen med kulturhusene åbner vi for vores skønne arrangementskalender, som er fyldt med alt fra musik over kunst til litterær inspiration. 

Du kan trygt købe billetter til et arrangement hos os. Vi følger alle de gældende retningslinjer og anbefalinger for afspritning, afstand, værnemidler og coronapas så vi alle kan passe godt på hinanden samtidig med, at vi nyder en kulturel oplevelse sammen.

Den kommende tid hos BOK byder på:

og meget, meget mere. Du kan se vores fulde program ved at klikke her