Gaveæske på blå baggrund

Giv en kulturoplevelse i julegave

Af Nete
02.12.21
Køb årets kulturelle julegave hos Odsherred Bibliotek og Kulturhuse. Du har både mulighed for at give et gavekort på et valgfrit beløb eller give billetter til ét af vores mange arrangementer. Køber du gaven på biblioteket i Nykøbing eller Asnæs, pakker vi den i fin gaveæske som passer lige under juletræet.

Leder du efter en julegave til én som elsker musik, er vild med litteratur eller som godt kan lide at blive klogere på verden?

Hos BOK har vi kulturoplevelser for enhver smag, og de er lige til at lægge under juletræet.

Køb et gavekort til BOK

Vil du gerne give én du holder af muligheden for selv at vælge mellem vores mange arrangementer og tilbud? Så kan du give et gavekort til BOK på et valgfrit beløb.

Gavekortet kan bruges til vores betalingsarrangementer såsom koncerter, foredrag, forfatteraftener og børneteater. 

Sådan køber du et gavekort

Når du skal købe et gavekort til BOK, har du to muligheder.

Du kan købe gavekortet hjemmefra via din computer eller smartphone. Når du køber hjemmefra bliver gavekortet sendt til din e-mail, og du kan selv printe det ud. Køb et gavekort til BOK her. 

Du kan også møde op på biblioteket i Asnæs eller Nykøbing inden for den betjente åbningstid og købe gavekortet hos bibliotekaren. Vælger du denne løsning, pakker vi gavekortet til dig i en fin gaveæske.

Køb billetter til et arrangement

Måske ved du lige præcis hvilket af vores arrangementer, som din ven eller familiemedlem vil blve glad for. I det tilfælde kan du også købe billetter og give dem som julegave.

På samme måde som med gavekortet kan du vælge at købe og printe billetterne selv, eller du kan møde op på biblioteket i Nykøbing og Asnæs og få billetterne udleveret i en fin gaveæske. 

Klik her for at se vores forårsprogram.