
Lav dine egne musikinstrumenter - og larm ligesom Louis!
Af Lærke
18.05.23
Vi viser dig her, hvordan du kan lave dine egne musikinstrumenter og på den måde dykke ned i universet fra 'Louis larmer' - årets børnebog til ÆlleBælleMAJFortælle-festivalen.
Har du læst årets børnebog 'Louis larmer'? Så har du også mødt 3-årige Louis, der slet ikke kan lade være med at tromme på alt, han kommer i nærheden af.
Ligesom Louis synes vi, at musik er fantastisk! Det sætter gang i kreativitet og bevægelse i både hoved og krop. Vi har derfor lavet en række små videoer, hvori du skridt for skridt kan se, hvordan du selv kan lave instrumenter - ud af ting, du måske allerede har stående på hylderne derhjemme.
1-2-3 instrument!
Følg videoerne og se, hvordan du laver en rasleflakse, tromme, trommestikker og maracas. Og larm så ellers igennem!