Nordiske krimier på eReolen
Her kan du finde nyere nordiske krimier, der altid kan lånes på eReolen.
Af Henriette
Er du til spænding, mørke motiver og nordisk atmosfære, så kig med her. Disse krimier kan altid lånes på eReolen, selv når bibliotekets budget til ebøger og lydbøger er sluppet op sidst på måneden, eller når du har opbrugt dine mulige lån.
eReolen er ekstra populær i sommermånederne, hvor mange nyder at læse eller lytte på ferien, og det betyder, at bibliotekernes budget til ebøger og lydbøger slipper endnu hurtigere op. Men fortvivl ej – eReolen har en hel kategori med bøger, som ikke tæller med i din lånekvote.
Du finder dem på eReolen under “Bøger, du altid kan låne”, og her gemmer sig blandt andet en række velskrevne nordiske krimier. Vi har samlet nogle af de bedste ebøger til dig, der elsker gåder og godt selskab på skærmen.