Teen

Biblioteket for dig der er på vej til at stå på egne ben

Du er ung og vil helst bestemme selv - we get it!

Derfor har vi indrettet biblioteket så der er plads til unge. Vi lader jer ligge i fred med gode bøger og fødderne oppe i sofaen (men lad skoene blive på gulvet).  Vi nyder når I griner højt sammen og I må læse præcis den slags bøger eller tegneserier som I har lyst til. Vi har alt fra de klammeste zombietegneserier til de svedigste kærlighedsromaner og vi er ikke bange for at låne dem ud til jer!

Vi holder ikke øje med hvad I laver, men kommer I og spørger os, hjælper vi med et smil.

Kom forbi og spil playstation med vennerne, lav lektier et roligt sted med fuld fart på nettet eller hyggesnak privat med veninden uden at I skal betale for at gå på café. Det er jeres bibliotek, så hvis I har gode idéer ringer I bare på 59 66 50 20.