Illustration: David Swift
Udstilling

Artist talk: Håndværk eller AI

Sted
PAKHUSgalleriet
Vesterbro Torv 4 4500 Nykøbing Sj.
I forbindelse med fernisering af TEIKNs tegneudstilling lørdag den 9. august, er der artist talk med udstillerne Aksel Studsgarth og David Swift kl. 14.30.

Kan man stadig være kreativ i en tid med AI?

Tegnere verden over står over for en ny virkelighed. Efter år med fordybelse i et håndværk oplever mange, at en AI nu kan generere billeder og grafik hurtigere, end man kan nå at spidse en blyant. Skal man så bare lade være med at tegne og være kreativ?

Selvfølgelig ikke – men hvordan fortsætter man som kreativ skaber i en tid med kunstig intelligens?

Det spørgsmål udfolder David Swift og Aksel Studsgarth i denne artist talk, som afholdes i forbindelse med ferniseringen af TEIKNs tegneudstilling. Begge har lang erfaring med computergrafik, men har til denne udstilling valgt at skabe værker, som AI ikke kan efterligne – med vidt forskellige metoder og udtryk.

Bemærk: Dele af foredraget vil foregå på engelsk.