Litteratur

Litteratursalon - Døden i litteraturen

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Nykøbing Bibliotek
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj
Onsdag den 30. september inviteres der til litteratursalon med fokus på, hvordan døden både skræmmer, fascinerer og giver stof til eftertanke i litteraturen.

I denne litteratursalon dykker Eva, Silke og Anette ned i, hvordan døden er blevet skildret i litteraturen gennem tiden, og undersøger, hvordan forfattere har sat ord på livets afslutning, sorgen samt det og dem, der står tilbage.

Døden har altid været et af litteraturens mest grundlæggende temaer – skræmmende, fascinerende og uundgåelig som den er. I tragedien ved vi som regel at den kommer, mens døden i poesi kan være en rolig forløsning eller en brutal afbrydelse. Litteraturen gør døden håndgribelig og til tider forståelig, og i dens fortællinger finder vi både trøst og forfærdelse.

Kom og hør Eva, Silke og Anette præsentere en række udvalgte værker, der kredser om det sidste åndedrag, de efterladte og det, der lever videre i erindringen.

Dørene åbner kl. 18.15.