Fernisering af TEIKN
- Tid
- 13:00 - 15:00
- Sted
-
PAKHUSgalleriet
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj
Bibliotek
PAKHUSgallerietKom til ferniseringen af årets tegneudstilling Vinger der bestøver med tegnergruppen TEIKN og mød kunstnerne bag. Udstillingen bevæger sig ind i insekternes forunderlige og mangfoldige verden med fokus på de vingede væsner, der spiller en afgørende rolle for livet på Jorden.
Gennem tegningens mange udtryk undersøger kunstnerne bier, pollen og naturens komplekse forbindelser.
De udstillende kunstnere er: Aksel Studsgarth · Anne Gyrite Schütt · Annemarie Jepsen · Birde Poulsen · Coco Apunnguaq Lynge · Craig Frank · Henriette Wiberg Danielsen · Hjarne Kaiser · Kirsten Skotte · Lars C. Andersen · Maj Ribergård · Tatiana Goldberg · Tomas Björnsson.
Billedet er Craig Franks værk Pollinator.
Program
Kl. 13 åbnes udstillingen med velkomst, åbningstale og præsentation.
Kl. 14.15 er der artist talk med Hjarne Kaiser om tegning, tænkning og kort. Han fortæller om arbejdet med at observere og tegne biernes liv i en have i Frankrig, og om hvordan tegning kan bruges som redskab til at forstå verden omkring os. Med udgangspunkt i illustrationer, kort og isometriske perspektiver kredser artist talken om menneskets brug af tegning til at undersøge, strukturere og begribe omverdenen.
Der bydes på et glas og god stemning i selskab med kunstnerne.
Der er fri entré til fernisering, artist talk og udstilling.