Foto: Weaving Realms
Udstilling

Udstillingen Weaving Realms

Tid
12:00 - 16:00
Sted
PAKHUSgalleriet
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj
  • Man-tors 12-16
  • Fredag 11-15
  • Lørdag 10-13
  • Søndag lukket
Fra 25. juli til 15. august udstiller seks kunstnere med individuelle værker og kollektive installationer i PAKHUSgalleriet.

Sommeren 2026 danner PAKHUSgalleriet ramme om gruppeudstillingen Weaving Realms, hvor seks kunstnere undersøger forbindelser mellem naturens materialitet, cykliske tidsforståelser, mytologiske forestillinger og kosmologiske perspektiver.

Weaving Realms præsenterer både individuelle værker og to nyproducerede kollektive installationer, udviklet specifikt til udstillingen efter arbejdsophold på Kirsten Kjærs Museum og Statens Værksteder for Kunst.

De udstillende kunstnere er: Marie Melchiorsen · Maja Gade · Anne Munnecke · Marie Holm Østerskov · Mette Borup Kristensen · Anna Bak.

15 meter lang reolinstallation

Der udstilles to nyproducerede kollektive installationer, skabt specifikt til PAKHUSgalleriets rum. Et plantefarvet tekstilværk på cirka 7 x 2 meter samler naturens aftryk i et visuelt arkiv af organiske strukturer, mens en 15 meter lang reolinstallation opbygget af genbrugsmaterialer fungerer som en arkitektonisk ramme for skitser, materialeforsøg og objekter. Her synliggøres de processer og metoder, der ligger bag værkernes tilblivelse.

Gennem udstillingen udfolder kunstnerne et sanseligt og refleksivt landskab, hvor relationer mellem menneske, natur og kosmos sættes i bevægelse. Samtidig peger projektet på en kollektiv tilgang til kunstnerisk produktion, hvor forskellige praksisser flettes sammen og skaber nye resonanser.

Udstillingen er støttet af Statens Værksteder for Kunst.

Fernisering lørdag den 25. juli

Deltag i åbningen af udstillingen og mød kunstnerne. I forbindelse med ferniseringen afholdes en artist talk.

Læs mere her.

Der er fri entré til udstilling, fernisering og artist talk.

PAKHUSgalleriets åbningstider
Man-tors 12-16
Fredag 11-15
Lørdag 10-13
Søndag lukket