
- Date
- Tid
- 09:00 - 17:00
- Bibliotek
- Nykøbing Bibliotek
- Adresse
-
Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark
Prøv det spændende spil som Guldborgsund Bibliotekerne har skabt med afsæt i Kenneth Bøgh Andersens bøger om Filip, der sendes til helvede for at blive djævelens lærling. Djævelen er nemlig døende og skal have udlært en ny arvtager. Der er bare et problem - Filip er så god som dagen er lang - så djævelen må arbejde hårdt for at lære Filip at være ond.
Spillet er et skoletilbud udviklet til 5.-7. klassetrin - tilmelding foregår enten via skoletjenesten.dk eller ved at sende en mail til bornebib@odsherred.dk. Spillet tager ca. 2 timer, hvor I guides gennem spillet af en børnekulturformidler. Klassen arbejder i hold og det bliver både sjovt og spændende.
Man kan også komme i bibliotekets åbningstid og prøve spillet, man skal blot henvende sig i skranken. Vær dog opmærksom på at spillet kan være optaget.
Hvad vil det sige at være ond?
Spillet rejser nogle af de store spørgsmål i livet. Hvad vil det egentlig sige at være ond? Hvordan kan man vide, at noget er godt, hvis der ikke noget, der er ondt? Kan der være lys, hvis der ikke er mørke?
Det er skabt i samarbejde med spiludvikler Jeppe Herlev og er løbende blevet testet og justeret med hjælp fra skoleklasser, der har spillet brætspillet. Det er ikke nødvendigt at have læst bøgerne på forhånd, men vi har flere eksemplarer klar til udlån, hvis man er blevet fristet efter spillet.

