GÅ, så går det nok
Find inspiration til din næste vandretur på biblioteket!
Af Erla
Uanset årstiden er der noget helt særligt ved at bevæge sig ud i det fri, trække vejret dybt og lade kroppen falde ind i et naturligt tempo. Det giver ro til både krop og sind, og hver årstid har sin egen charme, der forvandler landskabet og skaber nye sanseoplevelser.
Efteråret er dog noget helt særligt. Der er en magi over skoven, når bladene skifter farve fra grøn til gylden, rød og brun. Duften af jord og faldne blade fylder luften, og der er en sprødhed i vinden, som gør turene friske og opkvikkende.
At læse om vandring kan være næsten lige så inspirerende som selve turen. Bøger om vandring, hvad enten det er store rejser eller små dagsture i nærmiljøet, åbner en dør til både drømme og refleksion.
Hvor går du hen, min ven?